Hos os har børnene samsovet i vores seng, så længe de selv havde lyst. Samsovning i en stor seng er en af de bedste beslutninger vi har truffet. Det gav simpelthen så meget ro om natten og alle fik en meget bedre sammenhængende søvn. Når et barn vågner af en drøm, er det noget helt andet at kunne lægge en hånd på ryggen og sove videre, end at skulle op og ned ad gangen til et andet værelse nogle dage flere gange i løbet af natten. Også for barnet. Vi oplevede en langt større ro og tryghed hos vores børn.
Det overraskede os faktisk, hvor meget bedre vi også selv sov. Vores søvn blev ikke afbrudt på samme måde, og børnene faldt hurtigere til ro igen. Alle vores børn har selv været klar til egen seng på eget værelse omkring 6-årsalderen, og overgangen har været nem, netop fordi det var deres eget ønske og de selv følte sig klar til det.
Men én ting var vi enige om fra starten: Hverken min mand eller jeg ville gå på kompromis med vores egen søvn. Derfor sov vi i en seng med ekstra bredde, da børnene var små. Det gav plads til, at vi hver havde vores eget space, og samtidig var der plads til et barn på hver side. Det er hele idéen med en familieseng.
I denne guide får du vores anbefalinger, og hvad du skal være opmærksom på, før du køber.
Hellerup Familieseng
Familieseng med opbevaring – op til 280 cm bred
- Fås i 240 eller 280 cm bredde og op til 210 cm længde
- 22 cm opbevaringsrum under hele sengen med gaslift
- Pocketfjedre med 7 komfortzoner og 10 cm topmadras
Helsingør Familieseng
Familieseng uden opbevaring – op til 315 cm bred
- Fås fra 240 op til 315 cm bredde og op til 210 cm længde
- Pocketfjedre med 7 komfortzoner og 10 cm topmadras
- Den billigste vej til en rigtig familieseng
Hvad er en familieseng?
En familieseng er en seng, der er bygget bredere end en almindelig dobbeltseng. Hvor en dobbeltseng typisk er 160 eller 180 cm, starter familiesenge ofte ved 240 cm og kan gå op til 280 cm.
Forskellen mærker man med det samme. I en 180 cm seng med et barn imellem ender man tit med at ligge yderst på kanten og vågne med ondt i skulderen. I en 280 cm seng har to voksne og to børn faktisk hver deres plads. Ingen skal ligge på tværs, og ingen bliver sparket ud over kanten.
Bedste familieseng – vores anbefalinger

Hellerup Familieseng med opbevaring
Kræs for baby – super lækre materialer
Modellen, Hellerup, fra Sengesnedkeren er bare en helt genial familieseng. Den fås i flere størrelser og netop i den brede version på 280 cm med plads til samsovning. Men grunden til at den for os er bedst i test er det store opbevaringsrum under hver madras, som man nemt kan komme til. Det er virkelig godt tænkt, for hvilken børnefamilie har ikke brug for mere opbevaringsplads.
Bunden er en lamelbund med gaslift, så hele madrassen løfter sig op, og man kan åbne den fra begge sider. Under den gemmer der sig det omtalte opbevaringsrum på hele 22 cm i højden. Der er plads til ekstra dyner, puder, sengetøj og alle de ting, som ellers fylder i skabene.
Selve liggekomforten består af en 7-zonet pocketmadras med omkring 380 fjedre pr. kvadratmeter og en 10 cm topmadras ovenpå. De 7 zoner betyder, at madrassen giver forskellig støtte ved skuldre, hofter og lænd, og det er vigtigt, når flere mennesker med meget forskellig vægt deler den samme liggeflade.
Det kan vi godt lide
- Kan fås i 280 cm bredde – plads til to voksne og to børn
- Genialt opbevaringsrum under hele sengen
- Gasliften gør det nemt at åbne, og man kan komme til fra begge sider
- Pocketfjedre med 7 komfortzoner og 10 cm topmadras
- Kan fås i 210 cm længde, hvis I er høje
Det skal du være opmærksom på
Konstruktionen gør den tung, så den er ikke en seng, man lige flytter rundt på
Den er dyrere end Helsingør-modellen
Se de bedste priser på Hellerup familiesengen her:
[REXULTZ id=”12640″]

Helsingør familieseng
Hvis I ikke har brug for opbevaring under sengen, er Helsingør Familieseng den bedste og billigste løsning. Den kan fås fra 240 cm og helt op til 315 cm i bredden og i 200 eller 210 cm i længden. Den er altså endnu bredere end Hellerup, hvis I har plads til det.
Her står sengen på en stabil sengebund med en solid træramme, og ovenpå ligger pocketfjedre med 7 komfortzoner og en 10 cm topmadras. Den har omkring 300 fjedre pr. kvadratmeter, hvilket er lidt færre end Hellerup. Til gengæld får man en enkel og massiv seng til en lavere pris.
Virkelig meget kvalitetsseng for pengene!
Det kan vi godt lide
- Skarp pris på en familieseng i forskellige størrelser
- Pocketfjedre med 7 komfortzoner og 10 cm topmadras
- Enkelt og stilrent design
- Kan fås i 210 cm længde og helt op til 315 cm i breden
Det skal du være opmærksom på
Lidt færre fjedre pr. kvadratmeter end Hellerup
Ingen opbevaring under sengen
Se de bedste priser på Helsingør familiesengen her:
[REXULTZ id=”12641″]
Sammenligning af Hellerup og Helsingør familieseng
| Seng | Størrelser | Opbevaring | Bund og fjedre | Særligt |
|---|---|---|---|---|
| Hellerup Familieseng Bedst i test | 240 eller 280 cm bred, 200 eller 210 cm lang | Ja, 22 cm under hele sengen | Lamelbund med gaslift, pocketfjedre (ca. 380 pr. m²), 7 komfortzoner | Kan åbnes fra begge sider, 10 cm topmadras, 100 dages prøveperiode |
| Helsingør Familieseng Bedst til prisen | Fra 240 op til 315 cm bred, 200 eller 210 cm lang | Nej | Senebund med træramme, pocketfjedre (ca. 300 pr. m²), 7 komfortzoner | Billigste model, enkelt design, 10 cm topmadras, 100 dages prøveperiode |
Specifikationerne er fra november 2026 og kan ændre sig.
Sådan vælger du den rigtige familieseng
1. Bredden
Tænk over, hvor mange der skal sove i sengen, og hvor længe. Med ét barn kan 240 cm være nok. Skal der være plads til to børn, eller har I et barn, der sover uroligt, så gå efter 280 cm. Har I et stort soveværelse og vil have endnu mere luft, kan Helsingør fås helt op til 315 cm. Børn vokser, og en 4-årig fylder noget mere end en 1-årig. Vi har aldrig fortrudt de ekstra centimeter.
2. Længden
Er en af jer over 185 cm, er det værd at vælge 210 cm i længden. Det giver også lidt ekstra luft i fodenden, når der ligger små ben på kryds og tværs.
3. Mål soveværelset først
En seng på 280 x 210 cm fylder rigtig meget. Mål rummet, og husk at der skal være plads til at komme ind og ud på begge sider og til at åbne skabe og døre. Vælger I Hellerup, skal der også være plads til at løfte madrassen op.
4. Overgangen mellem madrasserne
I en så bred seng er det vigtigt, at der ikke opstår en kløft, hvor et barn kan glide ned. Det er topmadrassen, der binder liggefladen sammen, så sørg for, at den dækker hele bredden og ligger fast.
5. Opbevaring eller ej
Opbevaring under sengen er guld værd i et hjem med børn, men det koster lidt ekstra. Spørg jer selv, om I har plads til dyner og sengetøj et andet sted. Hvis ja, kan I spare pengene.
6. Prøveperiode
Begge senge har 100 dages prøveperiode. Brug den. Det tager et par uger, før kroppen har vænnet sig til en ny madras, så giv det tid, før I beslutter jer.
Hvad med de helt små?
Begynderbaby handler jo om de første år, så det skal med: Sundhedsstyrelsen anbefaler, at et spædbarn sover i sin egen seng i samme rum som forældrene i mindst de første 6 måneder og gerne hele det første år. Risikoen for vuggedød ved samsovning er størst i de første fire måneder, og Sundhedsstyrelsen fraråder samsovning i forældrenes seng.
En familieseng er derfor ikke tænkt som et sted, hvor den nyfødte skal sove. Til de mindste er en bedside-vugge eller babyseng helt tæt på sengen den sikre løsning. Familiesengen kommer for alvor til sin ret, når børnene er blevet større, og når storebror eller storesøster stadig kommer ind om natten, mens der er en baby i vuggen ved siden af.
Sover der små børn i sengen, så hold det enkelt: Ingen puder eller tunge dyner tæt på barnet, ikke for varmt i rummet, og ingen rygning i hjemmet.
Er en familieseng pengene værd?
For os har den været det. Vi har fået flere sammenhængende timers søvn, børnene har følt sig trygge, og vi har aldrig haft kampe om sengetid og natlige vandringer. Da børnene blev klar til eget værelse, kom det helt af sig selv.
Og så er der den ekstra bonus, at sengen ikke bliver overflødig, når børnene flytter ud. En stor seng er bare rar at sove i, også for to voksne. Og søndag morgen, når hele flokken kommer ind til kakao og tegnefilm, er der stadig plads til alle.
Ofte stillede spørgsmål om familiesenge
Hvor bred skal en familieseng være?
Til to voksne og ét barn er 240 cm et godt udgangspunkt. Skal der være plads til to børn, eller vil I bevare jeres egen plads, anbefaler vi 280 cm. Har I et stort soveværelse, kan Helsingør Familieseng fås helt op til 315 cm.
Må en nyfødt sove i en familieseng?
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at spædbørn sover i deres egen seng i samme rum som forældrene i mindst de første 6 måneder og fraråder samsovning. Til de mindste er en bedside-vugge ved siden af familiesengen den sikre løsning.
Hvad er forskellen på Hellerup og Helsingør familieseng?
Hellerup har en lamelbund med gaslift og et opbevaringsrum på 22 cm under hele sengen og fås i 240 eller 280 cm bredde. Helsingør har ingen opbevaring, men fås helt op til 315 cm i bredden og har pocketfjedre, 7 komfortzoner og 10 cm topmadras til en lavere pris.
Hvor stort skal soveværelset være til en familieseng?
En familieseng på 280 x 210 cm kræver et rum, hvor der stadig er plads til at gå ind og ud på begge sider. Mål rummet, før du bestiller, og husk plads til at løfte madrassen, hvis du vælger en seng med opbevaring.
Hvornår er børn klar til at sove i egen seng?
Det er meget individuelt. Vores egne børn var klar omkring 6-årsalderen. Det vigtigste er, at overgangen sker, når barnet selv er parat.
Kan man prøve sengen derhjemme?
Ja, begge senge fra Sengesnedkeren har 100 dages prøveperiode, så I kan sove i den i god tid, før I beslutter jer.
Måske du også vil læse
[instagram-feed num=9 cols=3]
INDHOLD